Der er brug for håb og handling, hvis vi skal nå Verdensmålene!

Dette er en serie af blog-posts fra netværket Sustainable Change Makers, som samler unge forandringsagenter på bæredygtighedsscenen i Danmark. Med bloggen og netværket ønsker vi at inspirere relevante personer i virksomheder og organisationer til bæredygtig handling. Bloggen går på skift mellem netværkets medlemmer som en stafet, så vi får forskellige handlingsorienterede perspektiver og løsningsforslag på den bæredygtige omstilling fra forskellige sektorer og positioner. I denne uge er det Clara Halvorsen fra Verdens Bedste Nyheder, der fører den bæredygtige pen.

 

2015 var et historisk år for verden. I løbet af efteråret vedtog verdens ledere ikke kun Parisaftalen, men også Verdensmålene. To banebrydende planer, der skal sikre nuværende og kommende generationer en bedre og mere bæredygtig verden. Med Verdensmålene fik verden en kurs for, hvordan nogen af de største problemer skal løses. Samtidig blev verdens ledere også sat i samme båd: Udvikling var ikke længere kun noget, der skulle foregå i det globale syd – det er nu en global agenda, der kræver global handling. Samtlige af verdens ledere har derfor også skrevet under på, at de vil implementere målene i deres egne lande og målene har dermed fået en drømmestart i udbredelse og kendskab. Herhjemme viser en ny måling, at 62% af danskerne har hørt om Verdensmålene, og man kan nærmest tale om et reelt’ Verdensmålsmomentum’ med et stort fokus blandt både civilsamfund, erhvervsliv og politikere. Til nytår træder vi imidlertid ind i 2020, og dermed har vi også kun 10 år tilbage til at nå Verdensmålene. Det bliver et afgørende årti, og jeg tror, at to ting er centrale, hvis vi skal lykkedes med implementeringen af Verdensmålene: Håb og handling.

Håbet er lysegrønt
Lad os starte med håb: For skal vi i mål inden 2030, er vi nødt til at tro på, at det kan lykkedes. Det lyder måske naivt, men det er ikke desto mindre centralt. Tænk bare på dig selv: Hvornår er du sidst kommet i mål med et projekt, du ikke troede på? Ganske sjældent, er mit bud. Tror vi ikke på, at vores engagement nytter, har vi en tendens til at lade vær med at engagere os.

Det samme er gældende i det større perspektiv: Skal vi engagere den brede befolkning i at løse verdens problemer, skal vi give dem et håb om, at det kan lykkedes. I stedet for kun at tegne et billede af verden som konfliktfyldt, utryg og på vej mod katastrofen, er der behov for, at vi får et mere nuanceret billede af verden.

Den pointe underbygger en undersøgelse lavet af Reuters fra i år. Her svarer 32% af de adspurgte, at de aktivt undgår nyhederne, og 39% at medierne tegner et for negativt billede af verden. Samme billede tegner et studie offentliggjort i tidsskriftet ’Journalism Studies’ fra 2018. Her kiggede man netop på håbs betydning for handling. I et forsøg med to grupper bad man den ene læse nyheder med et negativt fokus eller historier der fremkaldte negative følelser, mens den anden gruppe læste historier med en konstruktiv vinkel eller historier, der fremkaldte positive følelser. Resultatet var klart: Den gruppe, der havde fået en negativ påvirkning, havde en reduceret lyst til at handle på problemerne. Omvendt forholdt det sig med den gruppe, der havde været udsat for konstruktive stimuli: De havde et øget engagement og var mere villige til at handle på problemerne. Kort sagt: De havde håb!

På Verdens Bedste Nyheder er det netop dette håb, vi prøver at skabe gennem vores ugentlige nyhedsproduktion af konstruktive nyheder. Vores ambition er, at alle danskere får en aktuel og nuanceret viden om verden. Vi tror på, at den nuancerede viden skaber håb – og at håb skaber motivation for handling. Jo flere der ved, hvilke fremskridt og løsninger verden byder på, jo flere kan bidrage til, at de bliver ført ud i livet. Vi belyser stadig udfordringer og problemer, men vores fokus er på fremskridt, potentialer og løsninger. Den samme tilgang bygger Verdensmålene på: Med afsæt i succesen og læringen fra 2015-målene, skabte man en plan for ’People, Planet and Prosperity’. En plan bygget på et håb om og en tro på, at man i fællesskab kan skabe en bedre verden. Derfor bør vores stræben for at nå Verdensmålene netop tage afsæt i det håb og den tro: I stedet for primært at fokusere på manglende finansiering, lederskab og de store problemer vi endnu ikke har løst, bør vi fremhæve de mange initiativer, nybrud og løsninger der hver eneste dag, er med til at trække verden i den rigtige retning. Vi skal ikke lukke øjnene for problemerne, men styrker vi håbet og troen på, at det betaler sig at handle på Verdensmålene, styrker vi motivationen til at handle og forandre.

A little less conversation, a little more action – please.
Det leder mig til den næste pointe. Vi er nødt til at bevæge os fra snak til handling, hvis vi skal i mål inden 2030. De seneste år har der været et generelt fokus på at øge kendskabet til Verdensmålene i befolkningen, hvilket har betydet en stigning i hvor mange danskere der kender til Verdensmålene. En undersøgelse foretaget af Epinion for Verdens Bedste Nyheder viser en stigning fra 35% i 2017 til 62% i 2019. Nu ligger der en kæmpestor opgave i at få transformeret kendskabet om til konkret handling. Med 10 år igen er det ikke længere nok bare at tale om målene i generelle termer, hverken hos erhvervslivet, i civilsamfundet eller blandt politikerne. Ved FNs Generalforsamling i år, kom man til samme konklusion, og de tilstedeværende verdensledere valgte derfor at adoptere den politiske deklaration fra årets SDG Summit. Deklarationen beder FNs Generalsekretær om at ”engagere regeringer, civilsamfund, den private sektor og andre aktører i at skabe løsninger og accelerere handling for at adressere systematiske huller i implementeringen, når vi går ind i et afgørende årti for 2030-dagsordenen.” Samtidig bad man FNs Generalsekretær om at organisere et årligt tidspunkt, hvor inspirerende løsningsforslag på målene kan fremhæves i kontekst af den generelle debat på FNs Generalforsamling. Deklarationen blev efterfølgende fulgt op af ’Global Call for at Decade of Action’ fra Generalsekretær António Guterres, der understregede at der var afgørende brug for handling på både globalt, lokalt og folkeligt niveau.

Vi går dermed ind i handlingens årti og der er derfor også brug for, at vi sætter både den langsigtede og kortsigtede handling i fokus! Den handling er, som FNs Generalsekretær fremhævede, nødt til at ske på mange forskellige planer. Politisk kræver det ikke blot handlingsplaner, men at disse planer også omsættes til handling i praksis og danner grundlag for strukturelle ændringer. Blandt erhvervslivet og civilsamfund er der brug for, at flere af de toneangivende virksomheder og organisationer tager fat i Verdensmålene og gør dem til en integreret del af deres strategi. Og på borgerplan er du og jeg nødt til at bruge Verdensmålene som et spejl indad og kigge på hvilke vaner vi kan og bør lave om, for at give vores bidrag til en bedre og mere bæredygtig verden. Vigtigst af alt, er vi dog nødt til at skabe de løsninger der skal til sammen. Med afsæt i Verdensmål 17 om Partnerskaber for Handling, er vi nødt til at danne alliancer på tværs og samarbejde om at omsætte snakken til handling.

Verdensmålene er ambitiøse, og der er stadig et stykke vej, før vi er i mål. Men lykkedes det, bliver vi den generation der bremsede klimaforandringerne og udryddede ekstrem fattigdom. Den mission er både en pligt og et ansvar, vi er nødt til at tage på os sammen. Gør vi det og tager vi afsæt i håbet og handlingen tror jeg på, at vi kommer i mål i 2030.

 

Om skribenten
Jeg har arbejdet med Verdensmålene siden deres vedtagelse i 2015 og har siden 2017 været Head of Campaign and Events på Verdens Bedste Nyheder, der er dansk kommunikationsplatform for Verdensmålene. Her sidder jeg med ansvar for vores kampagneaktiviteter der ofte tager afsæt i, hvordan vi kan gøre Verdensmålene let forståelige for alle danskere. Derudover var jeg i 2017 dansk ungdomsdelegat til FN og repræsenterede de danske unge ved de store FN-forhandlinger i New York, i diverse fora herhjemme, ligesom jeg arbejdere med at få Verdensmålene forankret blandt de danske unge. Jeg sidder derfor også i 2030-panelet – et panel på 22 eksperter der rådgiver de danske MF’ere om arbejdet med Verdensmålene – på vegne af DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd. 

 

Sustainable Change Makers

Følg os på – eller skriv til os på hello@change-makers.dk